Da jeg var barn kan jeg huske at hvert år til jul kom jeg til at spise noget slik, pakket ind i glansende papir, der næsten smagte som chokolade, og så alligevel ikke, som smeltede i munden og kunne smages i timevis efter. Det var altid en blandet oplevelse, og det kom på en eller anden måde altid som en overraskelse. Jeg forstod hvert år først at jeg ENDNU engang havde spist det mærkelig slik når det endeligt var kommer ind i munden. Bare et enkelt stykke. Og så gik der et år før jeg faldt for det igen.
Det er først i de senere år at jeg har fundet ud af at det hedder eis konfekt.
Jeg fatter ikke at folk stadig køber bridge blanding. Altså bridge blanding. Hvad er meningen? Hvordan er en bridge blanding nogensinde bedre end en pose haribo? Er det bare gamle mennesker eller hvad sker der?
Fuck haribo, sådan en gang tysk bæ-slik, føj for satan…bridge blanding 4 life!!
Edit: jeg er også vild med likørfyldte chokolader selvom jeg ikke er fyldt 80 endnu.
Så gammel er jeg hellere ikke, men stik mig bare bridge blanding. Så skal indholdet nok, få ben at gå på. Til gengæld gider jeg ikke de fleste former for vingummier og chips. Har altid syntes at den mest, nederen pose af 1 krone poserne var den med vingummi bamser.
Det værste ved bridge blanding synes jeg er lakridserne. De er allesammen tørre og smagløse.
Der er kun få gode ting i sådan en pose, og dem kan man købe separat, f.eks. de mintfyldte sukkerovertrukne dimser som jeg har glemt navnet på - mimoser måske?
Den der… Eis Konfekt. Jeg køber altid en pakke hver jul, hvor jeg lykkelig har glemt hvor klistret og klæbende den er i munden. Der er noget barndomsminde, jeg husker dem som noget særligt der hører julen til.
Det kan holde sig, og holde sig, og holde sig …
Et lille stykke af himlen <3
